Mamma Mia er et soialpsykiatrisk samværs- og aktivitetscenter

Du er meget velkommen til at kontakte os også hvis du vil give feedback på brugen af hjemmesiden

Smiley

Koncept
Mamma Mia gør brug af frivillige medarbejdere. De frivillige deltager i caféens praktiske arbejde og er samtidig initiativtagere til kontakt med brugerne via samtale, spil eller lign. De frivillige arrangerer og gennemfører nogle af de aktiviteter, der foregår uden for huset.
Gruppen af frivillige består af 4-8, som typisk har en vagt om ugen af ca. 4 timers varighed.
Vi har igennem de 20 år Mamma Mia har eksisteret, udviklet en arbejdsmetode til uddannelsen af frivillige, som bl.a. omfatter følgende:
Ved ansættelsessamtalen er der lavet et spørgeskema med relevante spørgsmål. Der udarbejdes en kontrakt, hvori krav om tavshedspligt, mødetid, sted, afbud ved fravær på institutionen fremgår.
Vi tilbyder den frivillige en samtale/supervision når arbejdsdagen ophører.
Vi tilbyder et månedligt eftermiddag/aften møde, hvor der indgår orientering fra institutionen, planlægning af kulturelle aktiviteter, pædagogisk udvikling og gruppesupervision.
Herudover er der et årligt kursus, hvor frivillige deltager. Det kan eksempelvis være undervisning i forståelse af psykoser, den svære samtale, relationer, indføring i diagnosesystemet, recovery o.s.v. Emnerne skifter som fokus i det socialpsykiatriske felt udvikler sig. Alle deltagere får et kursusbevis. Når den frivillige ophører fra Mamma Mia, bliver der udfærdiget en bekræftelse på perioden og den frivilliges arbejdsfunktion.
At rekruttere og udvikle de frivillige, kræver en hel del ressourcer i form af tid og energi fra det faste personale. Dette vil vi understrege for at imødegå en forestilling om, at det frivillige arbejde er en aflastning i det daglige som kan erstatte det professionelle arbejde. En forestilling som er langt fra vores virkelighed. Når vi alligevel har valgt at prioritere arbejdet med de frivillige, er det ud fra en opfattelse af, at det til gengæld beriger på andre måder, fordi det giver brugerne og personalet ekstra relations- og udviklingsmuligheder.

De frivillige kræver nogle ressourcer, men bibringer også meget. De frivillige har på grund af deres status en anden type kontakt med brugerne. Det er en kontakt, der på mange måder kan sammenlignes med den kontakt den sindslidende vil møde med mennesker fra det omgivende samfund. Denne kontakt kan være med til at øge tolerancen hos begge parter.