Socialpsykiatri

Beskrivelse af målsætning <= /o:p>

og praksis på Mamma Mia

Indhold:

Mamma Mia – et socialpsykiatrisk tilbud&= nbsp; s. 3

&nbs= p; Rammer

&= nbsp; Metoder

&= nbsp; Frivillige

<= /span>

Fristed – ti= lbud &= nbsp; &nbs= p; &= nbsp; s. 7

&= nbsp; Kontakt

&= nbsp; Samvær

&= nbsp; Kravfrit samvær

&= nbsp; Rådgivning og samtaler

&= nbsp; Brugerindflydelse

&= nbsp; Brugermøder

&= nbsp; Medvirken i hverdagen

&= nbsp; Udbud og serviceniveau

&= nbsp; Kulturelle aktiviteter

&= nbsp; Traditioner

&= nbsp; Grupper

&= nbsp; Udflugter og ferierejser

&= nbsp; Skolen

<= /span>

Livet i cafeen &= nbsp; &nbs= p; &= nbsp; &nbs= p; s. 15

&= nbsp; Konflikter og mægling

&= nbsp; Karantæne

&= nbsp; Afslutning

<= /span>

Værdier p&ar= ing; Mamma Mia = &nb= sp; s. 18

Indledning

Mamma Mia = er et socialpsykiatrisk tilbud til mennesker med sindslidelser. Mamma Mia består= af et aktivitetscenter med værested/café og en tilhørende sko= le. Mamma Mia søger= til stadighed at tilvejebringe en bred vifte af tilbud til mennesker med sindslidelser. Dette er et forsøg på at beskrive vores praksis, som den dagligt udfolder sig, og de mål, vi tilstræber at n&ari= ng;. Alt er blevet diskuteret i den samlede medarbejdergruppe og udgør et fælles produkt, som alle står inde for.

Mamma Mia = har eksisteret siden efteråret 1991. Vi har i hele perioden haft en faglig tradition for løbende at reflektere og udvikle vores praksis. Dette = er sket under hensyn til egne ambitioner om hele tiden at gøre det bedr= e, skiftende samfundsmæssige krav og ændrede brugersammensætninger. <= /span>

Indholdet i dette hæfte har været en væsentlig del af udviklingsarbejdet og er stykket sammen af elementer fra en tidligere beskrivelse (udgivet 2000), arbejde med praksisportræt, årevis = af arbejde med udviklingsplaner og det seneste års arbejde frem mod en brugbar metode for effektmåling, som har ført til en genbeskrivelse af de værdier, vi arbejder ud fra.

Mamma Mia - et socialpsykia= trisk tilbud

Mamma Mia<= span style=3D'font-family:"Times New Roman"'> er et socialpsykiatrisk samvæ= ;rs- og aktivitetscenter etableret ud fra en fristeds- og tilbudstankegang. Vi e= r et fristed i en kompleks virkelighed, et fristed fra krav og forventninger, og= et tilbud om sammenhæng og kontakt, samt et rum og en støtte til = den enkelte til at udvikle sig efter egne ønsker og ressourcer.

Formålet er at give brugerne mulighe= d for at indgå og deltage på mange varierede måder og herigennem udvikle eller genopdage kompetencer.

Vi søger at støtte brugerne i at mestre og tage ansvar for eget liv. Vi tilbyder hjælp til at skabe struktur i hverdagen og yder støtte til, at tackle sindslidelsen og de vanskeligheder den medfører.

Vi tilstræber at sindslidende får s= amme muligheder for social kontakt såvel som kulturel-, kreativ-, praktisk= - og intellektuel udfoldelse, som andre borgere, blot målrettet den enkelte sindslidendes særlige behov og ressourcer.

Mamma Mia's virke fordeler sig p&ar= ing; følgende områder:

Caféfunktion/værested<= o:p>

Skole drevet under folkeoplysningsl= oven

Aktivering/ beskæftigelse

Rådgivning.=

Netværksarbejde.

Undervisning (grupper, foredrag)

Dagligliv/samvær

Brugergruppen består overvejende af mennesker med langvarige alvorlige sindslidelser samt af en mindre del, der kan beskrives som ’skæve eksistenser’, som lever ’på kanten af samfundet’. En del af disse mennesker har en ubehandlet sindslidelse.

Sindslidende med misbrugsproblemer kan også benytte Mamma Mia. Det er den enkeltes adfærd og grad af selvhjulpenhed, der betinger om man kan rummes i cafémiljøet. Det er vores mål at tilbyde alle, der brug= er Mamma Mia en individuel støtte afhængig af den enkeltes behov. Det kan være støtte på mange niveauer som blandt andet defineres af, hvordan brugerne vælger at bruge stedets tilbud. Nogle har vi en daglig konta= kt med, nogle bruger os i årevis, som en helle i perioder hvor de ikke h= ar det så godt, andre andre kommer i en kort periode og får støtte og rådgivning for derefter at fortsætte deres eget liv.

Rammer

Mamma Mia = er en selvejende institution med adresse på Utterslev Torv 30 i Københavns nordvest-kvarter. Kvarteret består overvejende af socialt boligbyggeri fra mellemkrigsårene, typisk med mindre lejlighe= der. Der bor ca. 46.300 mennesker i området, som er kendt for at være hårdt socialt belastet. En forholdsvis stor del af indbyggerne bor al= ene, er på overførselsindkomst og der er i forhold til resten af København en overrepræsentation af sindslidende.

Mamma Mia<= span style=3D'font-family:"Times New Roman"'> har siden 1998 haft driftsoverensk= omst med København Kommune som dækker den overvejende del af drifte= n af Mamma Mia. Socialforvaltningen sikrer institutionens overordnede mål = og rammestyring.

Administrationen var= etages af Landsforeningen frie børnehaver og fritidshjem. = (obs versaler)

Den daglige pædagogiske ledelse og drift, herunder budgetlægning, varetages af institutionens leder. <= /h3>

Bestyrelsen fø= ;rer tilsyn med institutionens administrative og pædagogiske arbejde og består af samarbejdspartnere, hovedsageligt fra social- og sundhedsområdet.=

Bestyrelsens sammensætning:

Formand: &nbs= p; Repræsentant fra Kirkens Korshær, Drejervej

&nb= sp; = Repræsentant fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade<= /p>

&nb= sp; = Repræsentant fra Borgerrepræsentationen

&nb= sp; = Repræsentant fra Hans Knudsens Instituttet

Repræsentant fra Opsøg= ende Psykoseteams

&nb= sp; = Herudover deltager:

&nb= sp; = En repræsentant for brugerne med taleret

&nb= sp; = En suppleant for brugernes repræsentant med taleret

&nb= sp; = En repræsentant for medarbejderne med taleret

&nb= sp; = Og lederen af Mamma Mia med taleret

Mamma Mia<= span style=3D'font-family:"Times New Roman"'> består af et aktivitetscente= r med café og skole.

Værested/caf&e= acute; varetages af husets 5 medarbejdere (heraf 1 leder) der er tværfagligt sammensat, og p.t. fordeler sig på henholdsvis 2 socialpædagoge= r, en psykolog, en skolelærer, og en afspændingspædagog.

Det samlede personale er på 4 fuldtidsansatte og 1 deltidsansat.

Derudover er der et vikarkorps bestående af ca. 5 fast tilknyttede vikarer.

Vi har fra tid til anden en ansat i arbejde med løntilskud, som varetager praktiske opgaver.<= /span>

Desuden 3-4 personer i revalideringsforløb årligt, 1-2 pædagogstuderende i prak= tik, undervisere i Mamma Mias Skole samt frivillige.

Aktivitetscenteret Mamma Mia råder = over ca. 250 kvadrat= meter. De fysiske rammer er forholdsvis små og fordeler sig på 2 caférum, som er adskilt af en halvmur, kontor og møderum, tv-stue, køkken, 2 undervisningslokaler med bl.a. edb-udstyr, bordtennis- og motionsrum, et kælderværksted, to toiletter i k&= aelig;lderen, et sove- og hvilerum med et mindre baderum og toilet samt depotrum. Herudov= er er der etableret et rygerum på 4 m2.

Mamma Mia = har åbent alle ugens dage, året rundt. På hverdage er åbningstiden 11-20, mens der i weekender og helligdage er åbent= fra 11-17.

Personalets mødetider fordel= er sig på dagvagter 8.30-16.00, aftenvagter 14-21 og weekendvagter 10.30-18.= 00. Aften og weekend vagter er alenevagter.

Samværs og aktivitetscenteret bruges dagligt af 25-30 brugere. Opgjort på årsbasis er vi i kontakt med ca. 380 forskellige mennesker.

Til aktivitetscenteret kræves= der ingen form for visitering eller medlemskab, og der foretages ingen registrering, udover at vi noterer brugerens fornavn og køn som grun= dlag for den kvantitative statistik til forvaltningen. Det afklares uformelt, om= den enkelte bruger tilhører målgruppen.

Af skolens elever kræves der, som f&oslas= h;lge af folkeoplysningsloven en registrering og senest også dokumentation = for pension.

Metoder

Som udgangspunkt er = der metodefrihed på M= amma Mia, og vi er bredt fagligt orienteret. Men med= årene har vi i vores faglige praksis inkorporeret elementer fra teorier og metoder med relevans for vores felt. Det gælder f.eks. begreber og metoder som containing, kognitive metoder (socialtræning)= og systemisk, narrativt og løsningsfokus for at nævne de vigtigst= e. Fokus er på det sociale og omdrejningspunktet i den daglige praksis er kontakt og anerkendelse.

Konkret i det daglige arbejde søger vi, = at fremstå så entydige som muligt, hvilket kræver en h&oslas= h;j grad af konsensus i personalegruppen. For at det kan lade sig gøre, = er der i arbejdet på Mamma Mia indlagt faste reflektionsrum. Der er morgenmøde alle hverdage. Der er ca 30 min overlapningsmøde når aftenvagt= en møder ind. Et ugentligt personalemøde på 2 timer.<= /o:p>

Vi afholder fast 2 gange om året 2 evalueringsdage uden for huset, hvor vi især arbejder med evaluering = og udviklingsplaner. Herudover tager vi ind imellem en halv eller hel dag hvis= der opstår behov for det. Som eks. kan nævnes vores arbejde med værdier og senest med effektmåling.

En socialpsykiatrisk indsats medfører ofte en stabilisering af brugernes hverdag. For nogle medfører det endvidere en større personlig indsigt og en udvikling i positiv retning, som kan føre til fæ= rre indlæggelser. Resultaterne af arbejdet er sjældent markante, og= det socialpsykiatriske arbejde må derfor være præget af tålmodighed og accepten af, at der er tale om små positive forandringer.

Frivillige

Mamma Mia<= span style=3D'font-family:"Times New Roman"'> gør brug af frivillige medarbejdere. De frivillige deltager i caféens praktiske arbejde og = er samtidig initiativtagere til kontakt med brugerne via samtale, spil eller l= ign. De frivillige arrangerer og gennemfører nogle af de aktiviteter, der foregår uden for huset.

Gruppen af frivillige består = af 5-10 mennesker, som typisk har en vagt om ugen af ca. 4 timers varighed.

De frivillige knyttes til Mamma Mia efter en sam= tale. De underskriver en kontrakt med faste arbejdstider og opgaver, ligesom de også er omfattet af tavshedspligt.

Vi lægger vægt på= , at de frivillige har en faglig interesse for og motivation til at arbejde med sindslidende. Vi giver løbende vejledning, supervision og kurser, der befordrer en faglig udvikling hos den enkelte. Det er en betingelse for ansættelsen, at de frivillige indgår i sådan en dialog. De frivillige kræver således nogle ressourcer, men bibringer også stedet meget. De frivillige har på grund af deres status en anden type kontakt med brugerne. Det er en kontakt, der på mange måder kan sammenlignes med den kontakt den sindslidende vil mø= de med mennesker fra det omgivende samfund. Denne kontakt kan være med t= il at øge tolerancen hos begge parter.

Skolen

I januar 1992 startede Mamma Mia's = skole som er en selvstændig enhed under folkeoplysningsloven.

Skolen blev i 2010 fusioneret med N= .A.B.O.-centrets skole.

Skolen har egen bestyrelse bestående af repræsentanter fra lokalområdet foruden en lærer og en elevrepræsentant. Undervisningen foregår i Ma= mma Mia's lokaler. Skolen ledes p.t. af en medarbejder fra Mamma Mia, og undervis= ningen varetages af udefra kommende lærere med særlige kvalifikationer indenfor det pågældende undervisningsområde. Hvert skoleår er opdelt i to sæsoner med undervisning i seks til otte fag. Det kan blandt andet være filosofi, afspænding og motion, engelsk, psykologi, sang, foto, guitar, it. Udbudet af fag tager udgangspun= kt i brugernes forslag, ønsker og interesser. Vi har desuden af flere omg= ange haft danskundervisning specielt rettet mod brugere med anden etnisk baggrun= d.

Undervisningen er tilrettelagt, s&a= ring; den imødekommer målgruppen. For eksempel er holdene små = med max. 8 elever, så der er mulighed for at tage individuelle hensyn. Fo= r at deltage i undervisningen, skal man registreres og betale undervisningsgebyr. Der deltager årligt omkring 50 elever i undervisningen, flere gå= ;r på mere end et hold i den samme sæson.

Café - fristed<= /p>

Mamma Mia's café er rammen for kontakt, samvær og aktiviteter. =

Begrebet ’fristed’ er baseret på tre grundprincipper: Frivillighed, ingen registrering og tavshedspligt.

Frivillighed betyder, at den enkelte bruger kan komme og gå som han eller hun har = lyst til, inden for åbningstiden. Der kræves ingen henvisning. Der er som udgangspunkt, ingen forventninger og krav bundet op på at bruge M= amma Mia.

Det andet grundprincip er, at der ikke finder en registrering sted af husets brugere. Her tænkes primært på cpr-nr., navn og adresse e= ller journal. Det eneste der noteres er brugerens fornavn. Disse navne bruges ti= l, at føre statistik over hvor mange der dagligt bruger stedet. Den dag= lige opgørelse over brugernes fornavne kan desuden være et redskab i arbejdet omkring enkelte brugere. Det kan også bruges i vores overvejelser omkring, hvor længe det er siden, vi har set en bestemt bruger, og om vi for eksempel skal kontakte vedkommende, sende hilsner under indlæggelse og lignende. Vi laver nogle individuelle aftaler, med de brugere der ønsker det, at vi har deres telefonnummer og kan ringe t= il dem.

På Mamma Mia lægger vi vægt på at overholde tavshedspligten, ikke kun fordi det er et lovkrav, men også fordi det er vigtigt for brugernes oplevelse af selvbestemmelse.. Vi mener, at brugerne har krav på en fortrolighed i kontakten med den enkelte medarbejder. Videregivelse af information eksternt kan kun gives med samtykke fra den enkelte berø= rte bruger i den givne situation.

Sammen skaber disse tre grundprincipper; frivillighed, ingen registrering og tavshedspligt forudsætningerne for, at Mamma Mia's værested kan være et fristed for sindslidende. Grundprincipperne har yderligere en afgørende indflydelse på det socialpsykiatriske arbejde med brugerne på Mamma= Mia: Hvis brugerne kan komme og gå som de vil, så har det en definer= ende konsekvens i forhold til, hvordan vi som medarbejdere kan udføre det socialpsykiatriske arbejde.

Kontakt

Kontakten<= span style=3D'font-family:"Times New Roman"'> er en forudsætning for, at m= an kan have en samtale, en dialog med et andet menneske. Kontakt og samtale er ner= ven i alt hvad vi gør.

Vi er af den overbevisning, at sindslidende har behov for et socialt liv blandt andre mennesker. At de har behov for at indgå i et fællesskab m= ed mulighed for at etablere et tilhørsforhold, bekendtskaber og venskab= er. Det er i samspillet og kontakten med andre, at vi føler os som autonome/levende mennesker.

I begyndelsen af en kontakt tilbydes nye brugere, at deltage i aktiviteter og indtræde i fællesskabet. Det er en vigtig opgave, at der bliver taget godt imod nye brugere. En medarbejder fortæller om husets tilbu= d, viser rundt og sørger for at få etableret en god kontakt med d= en pågældende. Det påhviler medarbejderne at fungere som medspillere i brugernes proces hen imod at formulere behov og ønsker= for deres brug af Mamma Mia= og for deres liv i øvrigt. Det er vigtigt for os som medarbejdere, o= ver tid at få opbygget en god tillidsbaseret kontakt til brugeren. Samværet inden for fristedets rammer er et optimalt og nødvend= igt udgangspunkt for etableringen af denne. Nogle brugere ønsker ikke at blive kontak= tet af medarbejderne, men blot at drikke kaffe i fred på Mamma Mia. Nogle ko= mmer udelukkende for at deltage lidt i det sociale samvær. Nogle øn= sker at indgå i forpligtende aktiviteter. Andre ønsker fra en start= at bruge vores hjælp til, at vi i fællesskab arbejder med de personlige vanskeligheder der er aktuelle lige nu. Andre igen ønsker= en samtalepartner, der er villig til, at lytte. Den enkeltes valg respekteres = og behovene søges opfyldt.

Ligesom det er brugerens udspil, der afgør, hvad de vil bruge Mamma Mia og medarbejd= erne til, er det den enkelte brugers valg, hvem af medarbejderne de primært vil bruge. Omvendt er det vores ansvar hele tiden at synliggøre sted= ets muligheder og invitere til og støtte den enkelte i, at gøre b= rug af dem. Nogle brugere indgår i forpligtende aftaler af den ene eller anden slags. Det kan være undervisning, at lave mad til caféen= , at komme hver dag, eller at indgå i et forløb med faste samtaler = med en medarbejder. I sådanne tilfælde er det naturligvis vores opg= ave at bakke op om disse aftaler. Mamma Mia som fristed indeholder derfor også relationer og aftaler af forpligtende karakter. Hvor vores tilbud og kontakt i før= ste omgang er kravfrit, kan dette udvikle sig i takt med brugerens tilknytning = til stedet, andre brugere og medarbejdere.

Samvær

Caféen er rammen for kontakt og samvær mellem medarbejdere og brugere og mellem brugerne indbyrdes. Caf&eac= ute;en er et sted, hvor man blot kan være uden at der stilles krav om for eksempel at indgå i samspil eller aktiviteter. Der vises respekt for = og accept af den enkeltes særegenhed. Graden af den enkeltes involvering= og kontakt til andre bestemmes af brugerens lyst, behov og forudsætninge= r. Som medarbejdere ser vi det som en vigtig opgave at støtte den enkel= te og gruppen af brugere i at indgå i sammenhænge og skabe relatio= ner til hinanden.

For nogle brugere er samværet alene det at være i et rum, hvor der = er andre mennesker, aktivitet og liv omkring en, uden at man selv behøver at indgå i det. Værestedet kan således være et alterna= tiv til at trække sig tilbage i sit eget hjem. For nogle brugere betyder samværet, at de kommer ud af en ensom og isoleret tilværelse. <= o:p>

Andre brugere indgår i mere tætte relationer til de øvrige bru= gere eller medarbejdere. Det kan være i form af samtale, aktiviteter eller praktiske opgaver man udfører sammen. Samværet mellem brugerne= kan give en oplevelse af, at have en betydning for andre at være ønsket og høre til. Samværet giver mulighed for, at den enkelte bruger relaterer sig til andre. Det kan f.eks. være af stor betydning, at få mulighed for at drage omsorg for og give opmærksomhed til andre - brugere eller medarbejdere, ligeså vel som selv at modtage oms= org og opmærksomhed.

Samtalen i cafeen kan være ordvekslinger om helt dagligdags ting såsom vejret og programmer i TV, eller overvejelser og erfaringsudvekslinger omkr= ing dagligdagen og hvordan denne tackles. Eksempelvis forhold til familie, nabo= er eller behandlingssystem. Samtalen kan også indebære, at man fortæller dele af sin livshistorie. Man bliver med andre ord set, hørt og kommenteret, hvad der kan medføre en mere nuanceret opfattelse af egen livssituation. Samtalen og kontakten med andre kan endvi= dere give en oplevelse af at komme af med et indre tryk af tanker og forestillin= ger.

Der kan opstå venskaber og netværk mellem brugerne, som række= r ud over husets rammer. Sådanne relationer kan selvsagt have forskellig stabilitet og indhold. De kan spænde fra, at man går hen p&arin= g; et nærliggende spisested sammen, til at man ses privat. Under indlæggelser kan det være, man går på besøg eller passer den andens lejlighed eller kat. Via samværet med andre oplever mange brugere at genvinde nogle ressourcer, de tidligere har haft.<= o:p>

Kravfrit samvær<= /p>

Mange sindslidende præges i større eller mindre udstrækning af= en tendens til at trække sig tilbage til egen indre verden. Konsekvensen= kan ofte være ensomhed og isolation. De fleste sindslidende har i deres l= iv oplevet alvorlige skuffelser ved nære relationer. Skuffelser der med tiden har efterladt dem med en frygt for igen at indgå i nære forpligtende relationer. Det er derfor af stor betydning, at mødet mellem brugeren og medarbejderen tager sit afsæt i et 'kravfrit samvær' - brugeren kan helt og holdent bestemme, hvordan han e= ller hun ønsker at benytte Mamma Mia. Medarbejderen har ikke noget, der s= kal nås eller nogle underliggende forventninger til brugeren. 'Kravfrit samvær' er en vigtig forudsætning for at etablere og opbygge en relation baseret på tillid.

Personalets opgave i kontakten til brugerne er sammensat: Relationer opbygges, tillid skabes, rådgivning ydes, trygt miljø styrkes og opretholdes, brugere bliver set, hørt og forstået. Hensigten er ikke at ’gøre’ noget med brugerne, og brugerne bør ikke opleve at ’blive gjort med’.

At træde ind i et fællesskab får stor betydning for den, der= som udgangspunkt er isoleret, og der skabes grundlag for at forandre og forbedr= e. Præcis hvilke forandringer, der kommer til at ske, er principielt uforudsigeligt og afhænger af løbende dialog mellem personale, bruger, andre brugere og øvrige omstændigheder. Dermed sikres,= at brugeren selv er den afgørende aktør, når der formuleres mål og handlemuligheder

Caféen er frit tilgængelig for målgruppen og skaber rammerne for at brugerne har let adgang til samvær og Mamma Mias fællesskab. Medarbejderne tilstræber at inddrage alle i samværet og fungerer ofte som initiativtagere til kontakt. Men der forekommer også ofte situationer, hvor det bedste medarbejderen kan gøre, er at lade en g= od kontakt mellem brugere foregå uden indblanding.

Mere forpligtende samtaleforløb eller opgaver brugeren tager ansvar for, bliver ofte aftalt, men er aldrig en forudsætning for relationen til Mamma Mia.

Rådgivning og samtaler

Mamma Mias brugere er vant til, at man kan få= ; en samtale i enrum med en medarbejder, når der er brug for at snakke mere fokuseret og målrettet eller fortroligt end der er lejlighed til i caféen. Det kan være bearbejdning af specifikke problemer, vanskeligheder i forbindelse med beslutningstagning, tackling af kriser, udvikling af personlig indsigt og viden, udviklingsmæssige spørgsmål, bearbejdelse af indre konfliktfølelser, forbedring af relationer til andre osv. Den type samtaler foregår som regel på opfordring af brugeren og passes så vidt overhovedet muligt med det samme ind i medarbejderens øvrige gøremå= l.

Mere praktisk rådgivning om rykkere, restska= t, rekreationsophold, natteuro, nedgroede tånegle, nabostridigheder og adskilligt andet foregår dels i caféen og dels i enrum alt eft= er sagens natur.

Brugerindflydelse

Alt kan diskuteres i Mamma Mia. Brugerne kan øve indflydelse på li= vets gang. Den endelige beslutningskompetence ligger dog i medarbejdergruppen og= i sidste ende i Mamma Mia's bestyrelse, hvor brugerne har en repræsenta= nt. Brugerrepræsentanten deltager ved ansættelsessamtaler.

Brugerrepræsentant samt suppleant vælges af brugerne for et år ad gangen i januar måned.

I Mamma Mia tilstræber vi en høj grad af brugerindflydelse, men ikke ’brugerbestemmelse’. Vi udtrykker til daglig dette princip sådan, at Mamma M= ia er brugernes hus og fristed. Da det er et alment menneskeligt behov at have indflydelse på eget hverdagsliv, er det også naturligt, at brug= erne har indflydelse på livet i Mamma Mia. Det gør brugerne synlige= i samspillet med omgivelserne, når de for eksempel fremlægger en idé til aktiviteter. Brugerindflydelse er medvirkende til at understøtte engagement, livsglæde og forhåbentlig &oslas= h;ge selvværdsfølelsen.

Det er en væsentlig opgave løbende at udvikle den demokratiske pro= ces og dermed brugernes indflydelse. Men der er samtidig nogle dilemmaer i dette arbejde. Det skal ikke kun være de aktive "stærke" brugere, der skal have indflydelse. De mere stille brugeres behov og ønsker skal i lige så høj grad imødekommes, omen= d de udtrykkes på en anden måde. Som medarbejdere spiller vi en vigt= ig rolle i få bragt alles stemmer frem, så flest mulige behov kan imødekommes.

Brugermøder

Brugermøderne er en fast ugentlig tradition af en times varighed. Alle brugere er velkomne til møderne. Der deltager mellem 3 og 12 brugere og mindst en medarbejder. Der udarbejdes et referat fra mødet. Det sættes tilgængeligt i en mappe ude i cafeen, og hvervet som ordstyrer og referent aftales ved mødets begyndelse. Brugermøderne foregår i caféen, og derfor må de der ikke ønsker= at deltage, vise hensyn og forholde sig roligt. Mødets placering i cafe= en giver også mulighed for at gå til og fra under selve mødet.

Ved brugermøderne drøftes dagligdagen, eksempelvis indretning, aktiviteter, udflugter og udbuddet af fødevarer i baren. Her inddrag= es brugerne aktivt i beslutningsprocessen.

Indholdet i møderne er:

- formidling af vigtige beskeder og hændelser til brugerne

- forslag til aktiviteter, udflugter m.v.

- drøftelser af det daglige liv i Mamma Mia, problemer, frustrationer og gl&aeli= g;der,

- brugermøderne varetager de funktioner som et brugerråd ellers ville have haft.

Brugermøderne er en træning i dialog. Vi arbejder med talerække, markering, at lytte til hinanden, at fremføre egne synspunkter, og fastholde disse= , og en træning i at acceptere og tolerere andres holdninger. Det er et fo= rum, hvor den enkelte kan finde sin egen berettigelse og medvirke til at finde f= ælles løsninger. Brugermøderne er endvidere en mulighed for en struktureret dialog mellem medarbejdere og brugere og brugerne imellem. End= elig er det et hyggeligt samlingspunkt.

Brugernes medvirken i hverdagens gøremål

Nogle brugere er med til at præge Mamma Mia's miljø og hverdag ved at deltage i de praktiske arbejdsopgaver. Det kan være at passe caféen, vande blomster, gøre rent eller udføre småreparationer i huset, lave aftensmad, enten på egen hå= nd eller ved at hjælpe en medarbejder eller frivillig. Disse opgaver kan være mere eller mindre strukturerede afhængig af den enkelte brugers lyst og behov, og afhængig af opgavens karakter. Medarbejdern= es støtte og medvirken er også varierende efter behovet.

I mange tilfælde er det en positiv erfaring for brugerne selv at tage initiativ til og gennemføre en arbejdsopgave, såsom at k&oslas= h;be nye gardiner til caféen. Andre har brug for støtte lige fra a= t se behovet, som eksempelvis at male et gulv, gennem hele processen til gulvet står klart.

Andre, og det er flertallet af brugerne, ønsker ikke eller kan ikke overkom= me at være aktive i udførelsen af de praktiske opgaver. Dette har= vi fuld forståelse for. Vi mener, at det kan være lige så værdifuldt at bruge huset på en anden måde. Vi har det ik= ke som en målsætning, at alle brugere skal være "aktive".

De ’aktive’ brugeres indsats har stor betydning for Mamma Mia's ti= lbud, for eksempel, hvad udbudet af mad angår. Medarbejderne får desu= den - via brugernes aktive medvirken - tid til andre opgaver, så som samtaler.

Brugernes aktive medvirken i dagligdagen på Mamma Mia giver dem tilfredshed og styrker tilhørsforholdet til stedet. Der er mulighed for at skabe en balance mellem at være den ydende og den modtagende part. Det giver for eksem= pel en følelse af tilfredshed når andre roser og sætter pris på den mad, som man har lavet.

Opgaver som madlavning er desuden en del af en ’normal hverdag’, som det giver tilfredshed at deltage i. Desuden giver de praktiske arbejdsopgaver vigtig erfaring og træning i at samarbejde, tilrettelægge et ar= bejde og overholde en aftale. Flere brugere oplever med tiden at blive bedre til = at planlægge og udføre sådanne opgaver, og det kan alt i alt resultere i en genopdagelse eller udvikling af kompetencer.

Udbud og serviceniveau i caféen<= /o:p>

Caféen byder på varme og kolde alkoholfri drikkevarer, havregryn, brø= d, frugt, kage, og adskillige gange om ugen, varm mad om aftenen.

Det er vores intention med salg af mad og drikke samt den øvrige service= , at yde omsorg for brugerne. Her kan de få opfyldt et basalt behov for føde. Salget af mad i caféen betyder endvidere helt elementært, at brugerne bedre kan bruge stedet. De skal ikke sø= ;ge andre steder hen for at spise. Desuden er måltidet et vigtigt socialt samlingspunkt.

Nogle brugere ønsker, at der hyppigere er varm mad og dagligt et bredere u= dbud af mad. Dette kan vi ikke altid imødekomme, da vi prioriterer at have kontakt med brugerne. Vi henviser til andre steder, der kan tilbyde mad til rimelige priser, i tilfælde af at vi ikke selv har det.

Ovenstående begrænsning har et positivt element, da det tilskynder brugerne til s= elv at tage initiativ til at lave mad, som kan sælges i caféen.

Den service, vi som medarbejdere yder i caféen, giver mulighed for en kontakt mellem medarbejder og bruger om noget konkret og uforpligtende. Der= er en gensidig opmærksomhed, hvor man kan hilse på hinanden, og hv= or en dialog kan tage sin begyndelse. Man kan som medarbejder vise hensyn og opmærksomhed ved at huske, at en bestemt bruger skal have mælk i kaffen.

Med caféen som omdrejningspunkt kan medarbejdere og brugere relatere sig= til hinanden på forskellige måder. Medarbejderen kan skifte position fra f.eks. at være rådgiver ved et af bordene til at gå b= ag baren for at betjene en bruger. Brugeren kan skifte position fra at have været den, der modtager hjælp, til at bede medarbejderen om service. Der etableres en ramme for samvær i caféen, der minde= r om dagliglivets normalitet i det omgivende samfund, sådan at forstå= ; at personer ikke nødvendigvis altid har de samme faste funktioner i for= hold til hinanden. Ved at skifte positioner som led i caféens drift og samværet i caféen kan både medarbejder og bruger væ= ;re den, der giver, såvel som den der får en ydelse fra en anden og tager imod.

Kulturelle aktiviteter og underholdning

I caféen er der med mellemrum arrangementer af underholdende, oplysende eller kulturel karakter. Eksempelvis musik, oplæsning af digte og foredrag.

Dette giver mulighed for nogle oplevelser i rammer, som er kendte for brugerne. D= e er dermed lettere tilgængelige end lignende tilbud andre steder. For nog= le kan dette have den virkning, at de får lyst til og eller mod på= at opsøge kulturelle tilbud uden for Mamma Mia.

Arrangementer i caféen skaber desuden afveksling og stemning, og kan give gode fælles oplevelser. Den enkeltes oplevelse vil naturligvis altid være subjektiv. Cafeen som den fælles ramme, kan være udgangspunkt for diskussioner og udveksling af oplevelser.

Traditioner

Traditioner er en vigtig del af Mamma Mias liv, og på Mamma Mia<= span style=3D'font-family:"Times New Roman"'> fejrer og markerer vi højti= derne og egne traditioner. Vi fej= rer jul, påske og nytår, og vi har efterhånden en del egne traditioner, f.eks. er Mamma Mias fødselsdag en stor begivenhed. Herudover kan nævnes den årlige sommertur, som typisk er en tur= i bus, hvor personale og brugere besøger en seværdighed og spiser frokost i det grønne. Eller det årlige grill-i-mosen-arrangeme= nt, hvor der grilles og spilles fodbold, petanque og lignende.

At deltage i traditioner hører med til at være en del af noget. V= ed at markere og højtideligholde traditioner får vi fælles oplevelser, deler glæde, oplever samhørighed.

Markeringen af traditioner er udtryk for en ritualisering af årets gang og Mamma = Mias fælles historie, som er af stor betydning, hvis man som mange brugere lever et liv, der kan opleves som uden en fast og tilbagevendende tryg stru= ktur

Desuden giver f.eks. fester mulighed for at møde festklædt, danse, hol= de en tale eller klare at være sammen med mange på en gang. For enkelte brugere vil fælles fester ikke være en positiv oplevels= e, men vi har naturligvis respekt og forståelse for, at disse brugere i givet fald vælger ikke at deltage.

Grup= per

Vi arbejder med løbende at oprette diverse grupper når der opstår behov, der med fordel kan varetages i en gruppe. Der bliver af= sat personaletid og lagt faste mødetidspunkter. Nogle grupper løb= er over flere år, andre eksisterer i en kortere periode, hvorefter de nedlægges, når de enten har opfyldt deres formål eller interessen bare ikke længere er der. Eksempler på grupper kan være slankegruppe, kvindegruppe, mande gruppe, økonomigruppe, turgruppe o.s.v.

Udflugter og ferierejser - aktiviteter uden = for huset

Der bliver jævnligt arrangeret ture ud af huset. Det er meget varierede t= ure både hvad angår indhold, varighed og afstand. Det kan være ture af kulturel art, ture ud i naturen, til en park eller andre spændende lokaliteter. Det drejer sig også om motionsaktiviteter uden for husets rammer, bl.a. stavgang, gåture, cykling og fitness.

Det er brugerønsker, der giver anledning til ture. I de fleste tilf&aeli= g;lde er tilmelding nødvendig, og den tilmelding er som oftest bindende. F= or det meste er der en deltagerbetaling, udover det tilskud Mamma Mia yder. Turene arrangeres af de frivillige medarbejdere. Det hænder også, at d= er arrangeres ture af de faste medarbejdere og at brugerne alene står for arrangementet. I alle tilfælde støtter de faste medarbejdere i= den udstrækning det er nødvendigt.

Som oftest deltager en gruppe på mellem to og ti brugere i arrangementern= e. I enkelte tilfælde kan det være en enkelt bruger, der har et ønske eller behov der udløser et arrangement. Det kan væ= ;re en bruger, som skal have støtte til at købe nyt tøj, k= omme i gang med at cykle eller andet.

Der arrangeres hvert år en ferierejse af fem dages varighed med personale= .

Vi anser turene og de øvrige aktiviteter uden for huset, for at væ= ;re meget vigtige for såvel den enkelte bruger som for livet i café= ;en. Når man er ude giver det oplevelser og en anden måde at væ= ;re sammen på, det giver noget at være sammen om. Det kan også give en tilfredsstillelse og stolthed, hvis man for eksempel har foreslået eller arrangeret en tur.

Når brugerne kommer tilbage til caféen bringer de en del af oplevelserne= og stemningen fra turen med sig. De fortæller, viser fotografier og lignende. Dette kan give anledning til nye forslag om ture eller til at and= re får lyst eller mod på at deltage.

Dele af brugergruppen magter ikke at tage på udflugter og ture på eg= en hånd. Arrangeres turene af Mamma Mia, kan det være den nødvendige støt= te, der skal til for, at de kommer af sted. Dette kan give en oplevelse af at udvide sine handlemuligheder og dermed bidrage til en ny selvforståel= se. Det kan måske inspirere til, at man tager med en anden gang. Nogle brugere skal have meget støtte for at deltage og vil måske spe= cielt vælge de ture, hvor der er trygge rammer og med de faste medarbejdere. Ikke alle brugere ønsker at deltage i udflugter.

Mamma Mia&= #8217;s frivillige har en særlig vigtig opgave i forbindelse med turene ud af huset. Sådanne ture kræver mange personaleressourcer, og de frivilliges indsats er derfor ofte en forudsætning for, at Mamma Mia kan tilbyde sådanne aktiviteter. Turene er et stort ansvar for de frivillige, som derved får vigtige erfaringer med kontakten til brugerne.<= /span>

Turene med de frivillige styrker sammenholdet blandt brugerne. Nogle giver udtryk = for, at brugerturene er en helt speciel oplevelse, fordi samværet er anderledes, når der ikke er medarbejdere med. Erfaringer med at være afsted sammen udenfor Mamma Mia's rammer er med til at styrke personlige relationer og netværksdannelse mellem brugerne.=

Skolen

Mamma Mia = har også undervisningstilbuddet Mamma Mia Nabo Skolen under Folkeoplysningsloven. Vi har sådan et undervisningstilbud fordi mange sindslidende ikke magter at deltage i traditionel undervisning. De har brug for specialundervisning, hv= or der er mindre hold og mulighed for individuelle hensyn.

Undervisning giver mulighed for at lære nye færdigheder eller kundskaber, el= ler for at genopfriske gammel viden. Undervisning rummer et udviklingsperspektiv for den enkelte, og det giver i mange tilfælde øget selvtillid. Det kan for eksempel opleves som en sejr, at man kan lære at bruge en= pc, eller at man har genoptaget et fag, som man i folkeskolen havde vanskelighe= der med.

Undervisning giver mulighed for samvær og oplevelser med andre omkring et fæ= lles fagligt perspektiv. Det kan bibringe samværet nogle andre aspekter, e= nd samværet i caféen kan. Det fælles udgangspunkt omkring f= aget har en betydning, og samværet omkring noget fælles, nemlig fage= t, kan på en gang give fællesskabet en intensitet, som kan berø= re den enkelte personligt og samtidig være et samlingspunkt der "li= gger uden for en selv".

Undervisning kan give struktur, indhold og kontinuitet i hverdagen. En række elever oplever det positivt at de ved, at de har noget fast at stå op til, o= g at de hører til et sted. De allerfleste af caféens brugere er afskåret fra at arbejde, så undervisningen kan bibringe dagligd= agen nogle af de samme kvaliteter.

Undervisningen giver et væsentligt bidrag til cafélivet. Engagerede elever ko= mmer og holder pause blandt caféens øvrige brugere, som af den vej måske selv kan blive inspirerede.

Deltagelse i undervisningen fungerer også omvendt, det er en hjælp til at blive bruger af caféen. Undervisningen giver en anledning til at kom= me i caféen, hvor man måske ellers kan føle man trænger sig på, fordi de andre kender hinanden.

Livet i Cafeen

Mamma Mia = er et levende sted, hvor der kan foregå mange ting på en gang. Og hvo= r de daglige kontakter strækker sig fra de dybe eksistentielle samtaler til små praktiske forhandlinger og alt hvad der ligger imellem.

Vi tilstræber, at aktiviteter i caféen er imødekommende, o= g at samværet er tolerant og åbent for forskelligheder. Dette v&aeli= g;re sig adfærd, holdninger, religiøse eller politiske overbevisnin= ger. Vi bestræber os altid på at rumme den enkeltes særegenhed. Dette er nødvendigt, for at vi kan være et tilbud til et bredt udsnit af vores målgruppe, som er meget sammensat. Åbenheden er= et væsentligt led i at skabe tillid og rum for, at hver enkelt af vores brugere kan vise flest mulige facetter af sin personlighed.

Åbenheden og tolerancen må ikke være på bekostning af de mere skrøbelige og angste brugere, der i så fald udstødes. D= er er sommetider et dilemma mellem hvilket af disse to hensyn, der skal vægtes. Hvad angår de mere afvigende eller støjende brug= ere, kan der være tale om en dobbelt udstødning. Først af samfundet, siden af det sociale tilbud.

Det er vores mål at skabe normer, der sikrer rummeligheden og fremmer bru= gernes evne til at fungere i andre sammenhænge end Mamma Mia.

Alle, der kommer på Mam= ma Mia, påvirker stedet og det samvær, der kan foregå i caf&eacut= e;en og i andre sammenhænge. Som medarbejder har man derfor et særli= gt ansvar for hele tiden at opretholde, justere og udvikle samværsformer= ne. Dette arbejde foregår dels ved at vi, via vores egne holdninger og må= de at indgå i sociale relationer eller ved vores blotte tilstedeværelse, udøver en påvirkning. Det foregår også via en explicit tydeliggørelse af normer og retningslinjer. Men uanset om det foregår på den ene eller anden måde, så er refleksi= onen over Mamma Mia som et levende og åbent sted der altid.

En mere direkte metode er at træne sociale færdigheder hos den enk= elte bruger. Det kan være færdigheder, der måske kun i begrænset omfang er blevet indlært på grund af et tidligt sygdoms gennembrud, eller som er glemt på grund af lang tids isolation eller færden i specielle miljøer.

Træningen kan foregå gennem samtaleforløb med særligt sigte p&arin= g; at forstå sociale situationer og deres konsekvenser. Træningen = kan også ske ved at tildele eller opfordre brugere til at tage ansvar og løse opgaver - eller i visse tilfælde netop at afgrænse = et sådant ansvar. Endelig kan træningen også ske ved blot at give øget opmærksomhed eller bevidst at reducere denne.

Formålet med at understøtte udviklingen af brugernes sociale kompetencer er dobbelt. På den ene side letter det brugernes mulighed for at indg&ar= ing; i eksisterende relationer på Mamma Mia og andre steder. På den anden side – og på samme tid – øger det brugernes muligheder for at udvi= kle og opnå nye relationer.

I tilfælde, hvor vi ikke har andre muligheder, kan vi begrænse en brugers mulighed for at komme i caféen til for eksempel et bestemt a= ntal timer om dagen, eller som sidste mulighed give karantæne.<= /span>

Konflikter og mægling

Der forekommer konflikter i det daglige, såvel mellem brugerne indbyrdes,= som mellem brugere og medarbejdere. Der er flere årsager til konflikterne= .

Caféen er et sted, hvor mange forskellige mennesker er sammen. Det vil derfor være et naturlig element i samværet, at der er konflikter, og at der kan forekomme intriger eller magtkampe. Brugerne af Mamma Mia har tillige = ikke valgt hinanden eller medarbejderen, de har valgt stedet.<= /p>

Sammensætningen af Mamma Mia's brugergruppe er bred, og brugerne har forskellige behov og interesser. Eksempelvis ønsker nogen ro, mens andre søger aktivitet. Nogle foretrækker stilhed, mens andre ønsker at spi= lle klaver. De beskedne fysiske rammer kan gøre det vanskeligt at forene så forskellige interesser. Der kan også være perioder, hv= or der som følge af sygdom i personalegruppen eller andre belastninger = er mangelfuld kommunikation eller overblik fra medarbejderne. Dette kan give utryghed og forvirring blandt brugerne.

Brugernes baggrund og psykiske ballast spiller ind, når det gælder sociale konflikter. Nogle har en lav tolerancetærskel og mangler erfaring og færdigheder i at løse konflikter. Nogle har svært ved at udtrykke og styre stærke følelser, og nogle har svært ve= d behovsudsættelse.

Det er vores mål at udnytte det udviklingspotentiale, der ligger i konflikterne.

Konflikter kan være et udtryk for, at man vil noget med hinanden – at man kommer hinanden ved – og vel overståede konflikter kan give nærhed og tillid. Konflikter kan også medvirke til at tydeliggøre eller skabe fælles normer og holdninger.

Det kan således være værdifuldt at udtrykke sine følel= ser af vrede, lige såvel som at lære at styre sin vrede. Konflikter= kan være en mulighed for at opleve, at aggression og konflikt kan rummes = af andre, og måske er det mindre farligt og destruktivt, end personen se= lv gjorde sig forestilling om. I den sammenhæng er det naturligvis bedst, når en konflikt "lander" eller bliver løst.

Konflikter giver anledning til, at den enkelte forholder sig til sin egen måde at indgå i fællesskabet og de sociale relationer på Mamma Mi= a. Via konflikten tvinges den enkelte til at registrere og tage stilling til, hvordan personen reagerer eller føler, og derigennem kan konflikter måske også motivere personen til at lære at tackle sådanne situationer bedre. Et resultat af en konflikt kan være,= at personen bliver bedre til at løse konflikter.

Konflikter kan som nævnt indeholde et udviklingspotentiale. Skal udviklingen være positiv, kræver det dog oftest, at konflikterne løs= es eller på en anden måde falder på plads. Ellers kan konfli= kter gøre miljøet utrygt og bekræfte tidligere negative erfaringer med samvær, involvering eller åbenhed om følelser. Desuden kan uløste konflikter gøre det svært og ressourcekrævende at få den praktiske dagligdag = til at fungere

Brugerne har ofte svært ved at løse konflikter. Det er derfor nødvendigt, at vi som medarbejdere forholder os aktivt til konflikte= rne og for eksempel er medvirkende til at få parterne til at lytte og forstå hinanden, at mægle og finde kompromiser. Det indebæ= ;rer accept af et vist konfliktniveau og en evne til at give tid og rum, så brugerne kan forsone sig. For at konflikthåndteringen skal lykkes, er= det en vigtig forudsætning for at løse den enkelte konflikt, at medarbejderne har en fælles tilgang til konflikten. Dette opnås typisk ved drøftelser på morgenmødet, ved overlap eller lignende.

Karantæne

På Mamma Mia er vores absolut sidste nødbremse at give en bruger karantæne. Karantæne kan variere fra en uge til ikke længere at måtte benytte sig af stedet. Nogle af de problemområder, der kan opstå= ; og som udløser en karantæne, er indbyrdes handel af piller, hash eller lignende. Det kan også være vold, trusler, chikane, tigge= ri om penge og tyveri fra stedet. Al kriminel adfærd og adfærd der fører til krænkelse af andre brugere griber vi ind overfor. Brugernes tilknytning til stedet er for en stor dels vedkommende baseret på, at Mamma Mia<= /st1:PersonName> er et trygt sted at komme.

Som medarbejdere forsøger vi at udrede situationen. Hvis det vurderes at situationen ikke kan afklares og løses her og nu, så er det almindelig praksis at den eller de involverede parter øjeblikkeligt bortvises, med aftale om at møde til samtale igen i dagene efter. Det giver alle parter et lille pusterum til at tænke sig grundigt om. Den efterfølgende samtale varetages af en eller flere faste medarbejdere= og de involverede parter. Efter samtalen diskuterer medarbejderne hvilke konsekvenser der står mål med den opståede situation, om = der eventuelt er formildende omstændigheder og lignende.

Det skal nævnes, at det er yderst sjældent, vi er nødsaget t= il at gøre brug af karantæne.

Afslutning

Vi vil på Mamma Mia til stadighed være i en løbende proces som afhænger af samfundsmæssige krav og f= orandringer, de brugere der til en hver tid benytter vores tilbud, og vores egne ønsker og visioner. Derfor vil denne beskrivelse også med tiden ændres i takt med vores udviklingsarbejde, hvor det seneste har været en omformulering af vores værdier, som vi afslutningsvist= har oplistet på næste side.

Afsluttet i maj 2011

Værdier på Mamma Mia

Nærvæ= r

Det forstår vi= som:

Bevidst, engageret tilstedeværelse.

Anerkendelse=

Det forstår vi= som:

At brugere bliver se= t, taget alvorligt og accepteret.

At blive anerkendt som lige med og forskellig fra andre på samme tid. Be= gge dele er afgørende for at sikre åbenhed, rummelighed og mangfoldighed i Mamma Mia.

Fokus på so= cialt fælleskab

Det forstår vi= som:

At mennesker skabes = og udvikles i fællesskaber.

At vi på Mamma Mia vægter= sociale relationer og det samvær og nærvær, stedet muliggø= r, frem for det individuelle perspektiv.

Det sociale fællesskab vægtes højt på Mamma Mia ud fra en op= fattelse af, at deltagelse og inddragelse kan virke støttende, er udviklende = og helende, samt at adgang til og indgåelse i fællesskabet kan vir= ke som en modvægt til isolation, udstødelse og ensomhed.

På Mamma Mia er det en grundopfattelse, at samspillet mellem brugere, medarbejdere, frivillige og øvrige med tilknytning til stedet er vigtigt, for det er i og med de sociale relationer man træder i karakter.

Eller som Rifkin[1] har udtrykt det: Jeg deltager, altså er jeg

Fokus på brugernes ressourcer og behov

Det forstår vi= som:

Mennesket – fr= em for sindslidelsen – i fokus.

Vi interesserer os s= om udgangspunkt mere for, hvad folk kan, end hvad de ikke kan. I vores kontakt= til brugerne bygger vi på brugerens tidligere erfaringer forstået s= om det, der er tilstede og allerede virker.

Faglig udvikling<= o:p>

Det forstår vi= som:

Separat faglighed.

Tværfaglighed.=

Villighed til og int= eresse for at holde sig fagligt orienteret.

Villighed til at udf= ordre forforståelser.

Engagement i definer= ingen af socialpsykiatrien.

Refleksiv praksis.